Image
Om os
Vi arbejder i hele landet
Viby Bindingsværk og restaurering blev grundlagt i 2007 af restaureringshåndværker Ulrik Løkke. I virksomheden arbejdes ud fra en filosofi om, at byggeriet skal følge traditioner inden for dansk bygningshistorie- og kultur, som har sine rødder helt tilbage i Middelalderen.

Viby Bindingsværk har værksted i Viby på Fyn, men løser opgaver i hele landet.

Image
Ulrik Løkke
Indehaver
Viby Bindingsværk og restaurering er grundlagt af Ulrik Løkke.

Ulrik er restaureringshåndværker med speciale i bindingsværk og har arbejdet med restaurering og nybyg af bindingsværkshuse siden 2001. Ulrik er drevet af glæden ved dansk historie, byggetradition og bæredygtighed.

Image
Teamwork
Vi arbejder i hele landet
Vi arbejder gerne i hele landet, vores værksted ligger på fyn men det hindrer os ikke i at køre til netop dit projekt
Image module

Vi arbejder udfra 4 grundværdier

Æstetik | Tradition | Kvalitet | Godt Håndværk

Bindingsværksbyggeri er smukt og miljørigtigt og, hvis det er konstrueret og vedligeholdt korrekt, har det en holdbarhed på flere hundrede år. Prøv at forestille dig det om et nyt parcelhus bygget i moderne materialer! Bindingsværkshuse, der har rødder helt tilbage til Vikingetiden, er en vigtig del af dansk byggeskik. Bindingsværkshuse består altid af et skelet af tømmer, men der har været variationer i husenes konstruktion over tid og sted. På Sjælland hvor man har haft svært ved at skaffe tømmer, ser man mange huse uden fodrem, mens det fynske og østjyske  bindingsværk ofte viser en rigere mængde af tømmer. Ligeledes kan man se forskelle på farver- og udtryk idet man fx på Sjælland så godt som altid hvidkalkede husene, så tømmeret kun kunne anes under et kalklag (over stok og sten). På Fyn derimod var rødt tømmer og hvide tavl det mest almindelige, mens sort tømmer og rød tavl var det almindeligste i Østjylland. Samtidig har der været et utal af lokale variationer. Kendskab til traditioner og egnsspecifikke udtryk indgår altid i rådgivningen fra Viby Bindingsværk til bygherre.